Velkommen til Rally-lydighed
Dette er en hundesport, hvor hund og fører arbejder sammen på en sjov og anderledes måde.
Træningen består af, at lære at kunne forstå og kunne kommunikere med sin hund og de øvelser man kan komme ud for på en rally-bane. Blandt andet de grundlæggende lydighedsøvelser så som sit, stå og dæk på flere varianter, men også af elementer fra agility.
Man kan komme til konkurrence i Rally-lydighed, hvor man skal gennemføre en bane med forskellige øvelser. Man bliver bedømt ud fra, hvordan man udfører øvelserne, samarbejdet med sin hund og tiden. Under prøven må hundeføreren kommunikere frit med sin hund, og der er ingen krav om, at man skal bruge særlige kommandoer.
Du kan også finde mere information om Rally-lydighed på www.rally-lydighed.dk.
Kunne du tænke dig et godt samarbejde med din hund, kunne Rally-lydighed måske være noget for dig.
|